Sneglehuset - en privat pasningsordning

Sneglehuset - en privat pasningsordning

Åbningstider

Mandag - torsdag : 7.30 - 16-30

Fredag : 7.30 - 16

Ferielukket

Vinterferie i uge 7

De 3 hverdage før påske

Fredagen efter Kr. Himmelfartsdag

Grundlovsdag den 5. juni.

Ugerne 28, 29 og 30

Efterårsferie i uge 42

Den 22. december til og med 2. januar

Sneglehuset har lukket alle helligdage

Pris

Tilskud.

Forældrene får tilskud fra Skanderborg kommune. Dette hjælper vi jer med at søge. Tilskuddet revideres hvert år gældende fra 1. januar.

Egen pris.

Sammen med tilskuddet betaler forældrene en egen pris til Sneglehuset.

Denne pris bestræber vi os på at sidestille med udgiften til en vuggestueplads i Skanderborg

kommune.

Egenprisen er incl. fuld kost og bleer.

Pris 2024

Tilskud 0-2 år : 7235,-

Egenpris : 4003,-

Samlet pris : 11238,-

Betaling sker månedsvis forud.

Prisen reguleres hvert år den 1. februar, i takt med kommunens tilskuds revidering.

Kontrakt

Sammen med ansøgningen om tilskud, skriver vi også en digital kontrakt, som sendes ind til kommunen.

Ydermere udfyldelses et fysisk stamkort, som ligger i Sneglehuset med kontaktoplysninger mm.

Udmeldelse

Der er 2 mdr. opsigelsesvarsel

Tilskud under barsel

Det er fra politisk side bestemt at forældre til børn i private pasningsordninger ikke kan modtage tilskud, når de også modtager barselsdagpenge efter barselsloven.

Det betyder at det er en god ide´at lægge sin ferie sidst, så der er god tid til indkøring.

Tilsyn

Skanderborg kommune har tilsynspligt pædagogisk og sikkerhedsmæssigt. Kommunen har godkendt huset til institutionsbrug. Tilsynsførende fra kommunene vil komme på uanmeldte såvel som anmeldte besøg ligesom ved de kommunale dagtilbud.

Forsikring

Sørg for at jeres børn er forsikret. Hvis jeres barn forvolder skade på sig selv eller andre børn, er det jeres egen forsikring, der dækker. Det er ligeledes jeres forsikring der dækker, hvis der sker skade på de ting, som barnet medbringer hjemmefra.

Vi har tegnet den lovpligtige erhvervsskade forsikring, og er selv dækket af en arbejdsskadeforsikring.

Sikkerhed generelt

Vores have er indhegnet, med hegn og låger godkendt til institution. Sikkerhed ude som inde er gennemgået med kommunens tilsynsførende og bliver vurderet en gang årligt.

På tur ud af huset tager vi max 4 børn med og medbringer altid mobiltelefon og cykelvogn. Vi leger ikke ved dybt vand.

Sygdom

Viser barnet tegn på sygdom, f.eks. - temperaturforhøjelse (37,5 grader eller derover) - diarré - opkast - forkølelse med synlig utilpashed - øjenbetændelse - almindelige børnesygdomme kan barnet ikke komme i Sneglehuset. Både af hensyn til det syge barn, men også af hensyn til smittefaren overfor såvel øvrige børn som voksne.

Lad barnet blive ordentlig frisk, da et svagt immunforsvar er mere modtageligt for ny sygdom. Har jeres barn feber eller opkast/diarre dagen før en hverdag, modtages barnet ikke den følgende dag.

Hvis barnet har brug for smertestillende medicin, betragtes det også som syg.

I tilfælde af børn med kroniske sygdomme hjælper vi gerne med medicin. Dog skal vi have en skriftlig vejledning fra lægen i brugen af medicinen med tydelig navn og dosis.

Jeres barn er rask nok til at komme i Sneglehuset, når det kan følge den daglige rytme - såvel inde som ude

Hvis personalet er syge, har ferie eller vi ikke selv kan dække timerne, bruger vi en vikar, som er godkendt af kommunen.

I helt særlige tilfælde, fx karantæne i forbindelse med udbrud af corona, kan vi ikke overholde vores aftale om vikardækning. Vi kan ikke refundere betaling heller.

Medbring

Husk navn i alle børnenes ting.

Efterår/vinter

Skiftetøj på badeværelset:

  • 2 x undertøj
  • 2 x langærmede bluser
  • 2 x bukser
  • 1 par tykke sokker
  • 2 x alm. strømper
  • 2 x gamacher/strømpebukser

I Garderoben:

  • Hjemmesko
  • 1 tyk elefanthue
  • Tyk trøje eller termojakke
    • Vinterstøvler - goretex
  • Flyverdragt m. god vidde.
  • Vandtætte vanter (ikke med fingre), helst en lang model med lynlås
  • Til de mindste der endnu ikke kan gå, skal der være et par vandtætte futter.

I Sovekassen i stuen:

  • Heldragt - gerne uld
  • Elefanthue
  • Strikvanter
  • 1 par tykke sokker

I barnevognen:

  • Sengetøj
  • Juniordyne
  • Sutter
  • Sovedyr

Sengetøj skal skiftes jævnligt.

Der er madras og sele i barnevognen.

Medbring

Husk navn i alle børnenes ting.

Forår/sommer

Skiftetøj på badeværelset:

  • 2 x undertøj
  • 2 x langærmede bluser
  • 2 x bukser
  • 2 x Shorts/kjole
  • 2 x T-shirts
  • 2 x alm. strømper

I Garderoben:

  • Hjemmesko
  • 1 tynd elefanthue
  • 1 solhat
  • Trøje
  • Termotøj
    • Sko - helst vandtætte/ goretex
    • Sandaler
    • Regntøj
    • Gummistøvler
  • Til de mindste der endnu ikke kan gå, skal der være et par vandtætte futter.

I Sovekassen i stuen:

  • Trøje
  • Tynd elefanthue

I barnevognen:

  • Sengetøj
  • Juniordyne - tynd
  • Sutter
  • Sovedyr

Sengetøj skal skiftes jævnligt.

Der er madras og sele i barnevognen.

Sneglehuset

Fredensborgvej 14

8660 Skanderborg

Tlf: 61709914

sneglehuset8660@gmail.com

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE